En lang hjemrejse

Dette er et noget forsinket indlæg om min hjemrejse fra Grønland for snart 4 uger siden. En lang tur, som dog er set værre og noget længere.. Enjoy

Dag 1 - søndag 29. april
Turen mod Danmark begyndte for en del af os - deriblandt mig - søndag formiddag, hvor det gode skib EjMi skulle bringe os fra Grønnedal til Narsarsuaq.


Til jer, som ikke er så bekendt med vores flyvninger mellem Grønland og Danmark. Milflighten, som er vores månedlige flyvning og også den der bringer frugt, grønt og mejeriprodukter til dalen, flyver mellem Ålborg og Narsarsuaq. Videre herfra foregår turen enten med en helikopter eller skib alt efter antallet af pax (passagere). Helikopteren er hovedsageligt forbeholdt tjenestegørende ved GLK og børnefamilier. Jeg får som regel sejlturen, hvilket oftest passer mig fint.


Anyway, jeg har det som sagt fint med at sejle - under normale omstændigheder - men lige i søndags er én af undtagelserne. Vinden havde taget godt til i løbet af natten og lå på en 15-20 m/sek. kommende fra sydøstlig retning. Ligeledes var himlen bogstavelig talt ved at falde ned; det stod ned i stride strømme og bare 5 sekunder i regnen efterlod dig fuldstændig gennemblødt. Pointen, og grunden til jeg var en anelse utilfreds med sejlturen er, at jeg havde udsigt til en lang tur med høj sø.
Efter vi havde lagt fra kaj i Grønnedal, lød kaptajnens morgenbriefing over radioen. De forventede ganske rigtigt dårligt vejr derude. Han beordrede derfor søsuring af alt hvad der søsures kunne - det betyder at fastgøre diverse skuffer, skabe og alt hvad der kan finde på at vælte eller springe op under dårligt vejr. Ligeledes forventede de, at vinden ville tage til og nærme sig de 25 m/sek. Og for at det ikke skulle være løgn; det var uvidst, hvorvidt skibet kunne gå indenskærs. Vi kunne risikere, at der lå for meget is i knækket og derfor måtte gå udenskærs - ud på åbent hav, hvor naturen har frit slag. I denne sammenhæng kan jeg fortælle, at jeg ikke er specielt søstærk - bevares - der skal dog noget til at slå mig omkuld og med udsigt til 10-12 timers sejlads i et sådant vejr, som søndagen nu havde valgt at byde på, syntes jeg allerede at kunne smage min morgenmad.
Hvoromalting er. Fordelen ved, at ved at frygte det værste er, at man kun kan blive glædeligt overrasket. Til trods for at vejret aldrig klarede op og vinden tog til under vores tur, så lå skibet usandsynligt stille hele vejen - måske fordi vinden kom agter fra. Ligeledes lykkedes det dem at gå indenskærs trods de store ismasser som skibet larmende bragede igennem. Efter ca. 12 timers sejlads nåede vi så Narsarsuaq - lige omkring 22-tiden, hvor vi blev hentet af Hotel Narsarsuaq’s bus, som sikkert var det sidste nye skrig inden for busser engang i 70’erne. Numse (en af vores kokke) og jeg blev i hvert fald enige om, at den trængte til nye fjedre, og nu de var i gang – udskiftning af sæder og interiør generelt. Det vigtigste er dog, at vi ankom til hotellet i god behold og efter at have fået udleveret en nøgle til mit værelse var der ikke meget andet at gøre end at hoppe på hovedet i seng.

Dag 2 - mandag 30. april 2012
Efter en god nats søvn så udsigten til at nå til Danmark dog ikke meget bedre ud end dagen forinden. Vejret var stadig lige så gråt og trist som søndag og skyerne kyssede nærmest jorden. Den store forskel lå dog i, at det ikke længere regnede. I stedet faldt snefnuggene store og tunge og havde i løbet af natten indhyllet landskabet i et hvidt tæppe – fedt! Vi fulgte planen og havde tjekket ud af hotellet og tjekket bagage ind i lufthavnen 9.30 hvorefter vi ikke havde andet at lave end at vente. Lad mig i denne ventepause lige fortælle kort om Narsarsuaq. Byen har engang i sidste århundrede været en af Grønlands rigeste grundet minedrift og dens indbyggertal har været lige nær de … I dag er Narsarsuaq ærlig talt et hold i jorden, og det er ikke for at fornærme nogen. Som det ofte er med minebyer, bare se på vores egen Ivittuut, når minen løber tør, mister byen sine store indtægter og folk emigrerer langsomt til bygder med nye arbejdsmuligheder. Dette mønster passer også på Narsarsuaq, som i dag huser lige knap … indbyggere. Byen har en lufthavn, et hotel, et lille museum og ja, ikke meget andet der er værd at nævne. Det er derfor ikke det mest interessante sted at strande, specielt ikke efter at have overnattet her et utal af gange.
Men nok om turismen hernede.. Efter at have siddet i lufthavnen i små timer og vejret ikke havde klaret meget op, tværtimod, lød meldingen at flyveren var fløjet mod Sønderstrøm og tidligst ville forsøge igen næste morgen. Vi vendte derfor snuderne tilbage mod Hotel Narsarsuaq, hvor vi tjekkede ind på ny.
Som jeg nævnte i begyndelsen af indlægget var det kun en del af os, som sejlede til Narsarsuaq, vi manglede lige den sidste halvdel af passagererne, heriblandt resten af min familie. Helikopteren fra Grønnedal var blevet udskudt hele dagen grundet vejret, men da det pludselig klarede op hen ad eftermiddagen og de grå skyer veg til side for solen, lykkedes det den at lande i Narsarsuaq. Jeg valgte derfor at sove på værelse med familien den nat, det var lidt hyggeligere (og billigere). Xx

Dag 3 - tirsdag 1. maj 2012
Morgenen forløb som den foregående morgen – pakke, morgenmad, udtjekning fra hotel og indtjekning i lufthavn. Forskellen var dog at vejret var roligt og skyerne få. Og som vi bevægede os mod den lokale lufthavn, landede vores flyver lige så fint på landingsbanen - sweet.

De ankomne passagere steg af flyet og efter lige at have fået diverse updates fra Danmark, var det vores tur til at gå ombord. Vejret var som sagt blevet rigtig flot og vi havde vinden med os, så piloten vurderede at turen ville tage lige knap 4 timer. Én af fordelene ved at fyve på denne måde er, at der ikke er særlig mange passagere med, så man kan fylde lidt. Jeg tog derfor to sæder til mig selv, så var der jo også plads til en lille lur - bare en lille bitte en.

Efter 1½ times flyvning dukkede det islandske landskab op mellem skyerne. Efter endnu én times flyvning nåede vi de færøske breddegrader og der var nu kun 1½ time til vores fødder ville være solidt plantet på dansk grund! Jeg valgte så at tage en lur her, bare for at slå tiden ihjel.

Kl. 18 dansk tid (14 grønlandsk tid) landede vi i Danmark og kom hjem til noget af et sommervejr. Jakken kom da heller aldrig på. Det gjorde solbrillerne til gengæld. Efter at have fået vores bagaga og Niller havde hentet vores lejebil, gik turen ned over Jylland mod Thistrup - med et stop på turens sædvanlige 'første stop' - McDonalds.. Uhm, jordbærmilkshaken der slår alle andre jordbærmilkshakes!