Da vandrepokalem blev efterladt for sidste gang

Lige en lille opdate om en nordboers sidste tid i Grønnedal, Grønland.

Den 21. juni er Grønlands nationaldag er derved en helligdag, derfor brugte vi fridagen på en lille udflugt til nanobygden, Arsuk, hvor drengene endnu en gang skulle møde Arsuks lokale fodboldhold. Banen er noget af en dødsbane - grus, sten og ujævnt underlag - og drengene var noget nervøse, både grundet forholdene mens også grundet modstanderne. De fleste af dem var unge grønlændere, som er vant til at springe rundt og spille bold på en sådan bane - de var jo på hjemmebane.
Og jo, vi måtte da også vende hjem uden vandrepokalen efter et nederlag på 4-3 til arsuk, desværre. Men til trods for nederlaget er vores stolthed ikke knækket.

 

Cupcakes og fjeldspring

Jeg har for noget tid siden lovet min lillesøster, Clara, som snart fylder 5 år, at vi skulle lave en tøsedag, og hvor hun kunne sove hos mig - det, synes hun, er ret stort! Derfor tog jeg fri kl. 12 i dag og hentede hende tidligt fra børnehave. Det passede mig også fint at få tidligt fri i dag, da min arbejdsdag igår tirsdag var på knap 13 timer, så jeg har været lidt træt i hovedet i dag.
Efter at have hentet min søster og hentet lidt grej og film hjemme ved hende, tog vi op til Banjen Syd (mit hjem, ca. 5 minutters gang fra de gamle) for at bage cupcakes - kan du stave til mørk OG hvid chokolade? I sure can! Vores frosting gik så lidt i vasken, så vi lavede en tyk jordbærglasur til dem. De blev dog rigtig lækre og sådan lidt 'mushi' at tygge i - på ingen måde tørre. Efter den store bagning og vi havde handlet lidt i Kostudsalget, gik i gang med at smøre madpakker bestående af rugbrødssandwich, små pizzasandwich, æbler og gulerødder. Og så gik turen ellers ud i det fri for at nyde aftensmaden. Vi besluttede at gå mod Bratten, som er et fjeld bag ved byen i ca. 1000 fods højde. Det er lidt en udfordring for en pige på 4 år med noget kortere ben end jeg, men hun klarede det sgu fint. Så aftensmaden blev nydt med udsigt over byen, fjorden og naturen omkring os - det var fantastisk! Og at der ikke var en sky på himlen og temperaturen lå på lige omkring 25 grader, gør jo kun det hele bedre. Dog efter at have spist og vandret lidt rundt deroppe, besluttede vi os for at gå hjemad for at hygge lidt. Den lille var efterhånden lidt træt i benene. Så resten af aftenen blev brugt i selskab med Pixar-film og en god portion frugtsalat.

I morgen er Grønlands nationaldag og derved en fridag, så turen går endnu en gang til Arsuk, hvor drengene her fra Grønnedal skal spille mod Arsuks lokale fodboldhold - det bliver hyggeligt. Og så kan man jo lige smutte i Pisarfiq og handle lidt (det er den grønlandske udgave af Super Brugsen).

- Godnat derude!

 

Så er det vidst tid til et lille hvil.



Lillesøster ringer lige hjem for at fortælle, vi har nået toppen i god behold.



... bare fordi jeg kan.

Det kan vidst ikke komme bag på nogen, Clara og jeg er i familie?

Eftermiddagstur med lillebror

En dejlig eftermiddag i sommerens tegn blev brugt på vandring med lillebror, Victor. Dejligt at mor altid pakker hans taske, så ved man der er lidt lækkert med til turen, denne gang i form af æbler og kanelgifler!

Vores mål på denne tur var Dronning Dagmar (et fjeld bag ved den lokale dump), og da ingen af os havde været der før, var det lidt et sats, hvilken rute op vi skulle gå. Efter at have mødt en moskusokse, som vi pænt gik udenom, fandt vi dog en rute, som så nogenlunde ud og ikke var for stejl.

vejret var som nævnt solrigt og lunt, kun med en svag brise fra nordlig retning, som dog tog til i løbet af eftermiddagen. Turen opad var til at overkomme. Vi tog det stille og roligt, da der ikke var nogen grund til at stresse eller overanstrenge benene. Dejligt at være i selskab med min bror, som er lige så stor filmnørd som jeg - specielt når det kommer til HP-universet. Jeg tror, det ligger til familien.

Vi nåede et godt stykke op ad fjeldet, men da vi nåede repodiet inden hovedet, blev der simpelthen for stejl og udsigten til næsten lodrette klippevægge huede mig ikke. Så efter en velfortjent pause i selskab med æbler, vandmelon og kanelgifler gik turen nedad igen. På turen nedad valgte vi en lidt anden vej, da det er nærmere at gå nedad i krat i stedet for på sten og klipper - så er der ikke noget, der pludselig glider under ens fødder. Ligeledes kunne vi undgå et møde med moskusoksen, vi havde mødt på vores vej opad. Vi var dog ikke helt så heldige - som vi gik hen ad Ivittuutvejen tilbage mod dalen, rejste den sig pludselig op forholdvis tæt på os, derfor ingen billeder. Vi koncentrerede os mere om at gå pænt udenom, så den ikke fik nogen ideer. "Don't you dare move!"



Dronning Dagmar er fjledet bagved dumpen (det lille hus). Navnet skyldes,
at det ligner en dame, Dronning Dagmar, som ligger ned.

Lidt nærmere destinationen.

Vi nåede måske aldrig helt destinationen, men vi var fandeme tæt på!

Grønnedal i baggrunden.



Afslutningsbillede på en dejlig tur. "Smile and wave."

Oplevelser rigere, men et kamera fattigere

Så blev det søndag aften og en ny arbejdsuge venter forude - dette betyder også, at slutningen på endnu en weekend er nået, en noget begivenhedsrig weekend.
Som nævnt i det tidligere indlæg skulle den weekend bl.a. bruges på en tøsehyttetur til Laksebunden. Fredag eftermiddag mødtes vi på havnen for at aflevere grej etc. Cathrine og jeg havde aftalt at vandre derud, og da vejret var så lækkert, var der ingen undskyldninger. Vores vandretur startede dog med en mindre forskrækkelse, da der pludselig rejste sig en fuldvoksen moskusokse nær os. Heldigvis syntes den ikke, vi var videre interessante, så vi fik lov at vandre roligt videre. Lige indtil vi stødte ind i en mindre flok, som havde en kalv på slæb. Vi fik hurtigt forladt vandrestien og bevæget os nedad - væk fra dyrene! De er mest agressive, når der er kalve i flokken.. Vi nåede efter små 45 min. helskindet til Laksebunden, hvor de tre andre allerede var ankommet og havde fundet en lille overraskelse fra vores tømmer, Jan, nemlig 2 flasker rosé - bare en lille velkomst!
Det var som sagt en hyttetur vi var taget på, dvs. intet elektricitet, rindende vand eller toilet. Eller Laksebundshytten er faktisk luksushytten, der er nemlig et 'toilet' bestående af en elv, en bro, et skur og et wc med hul i bunden! Oh yes, you heard me. Vi havde en dejlig fredag med hygge, bål, tøsesnak og masser af vin og andet grej. Vi havde jo alle stået for en overraskelse, og lad os bare sige, nogle af overraskelserne kunne drikkes. Jeg vil nu sige, at jeg med glæde ville vise billeder af dagens udfoldning, men dagen udviklede sig måske en anelse for meget. Forstået sådan, at jeg ingen billeder har at vise. Da vi skulle børste tænder, i noget beruset tilstand, foregik det ved breden af elven. Uheldigvis havde jeg fået slæbt mit kamera med og ja. Det fik ærlig talt en mindre svømmetur og er siden blevet meget træt af livet. Memorykortet fik jeg så pillet ud - don't ask why - og det fik en længere tur i elven og er højst sandsynligt endt et sted ude i havet.. It's learning by doing.

Lørdag stod vi op i nogenlunde tid, da vi båe ville have noget ud af dagen og ikke kunne sove længere grundet solen. Cathrine og jeg gik en tur ind i Laksebunden mod Brudesløret (et vandfald inde i bunden af dalen), dog var der moskusokser derindad, så vi nåede aldrig helt derind. Noget interessant er dog, at vi hørte en moskusokse føde - den brøllede i hvert fald noget, og det er jo sæson for små kalve. Ærgeligt man ikke lige havde et kamera, der kunne optage lyden... Vejret blev noget køligere hen ad eftermiddagen, og jeg må indrømme, jeg ikke var helt på toppen. Jeg var begyndt at få lidt kriller i halsen. Så da Ulrik og Jan tømmer lige kom forbi til en kop kaffe, valgte jeg at smutte med dem hjemad til et varmt bad og en lun seng. Jeg kan godt blive lidt gnaven, når jeg begynder at blive sløj.
Men trods men desertering lørdag eftermiddag og mit kameras tragiske ulykke, så har det været en dejlig tur. Ufatteligt at man lige kan gå 45 min. ud i naturen og så bare være væk. Det er rart at få lov at komme væk fra dalen indimellem og lige trække stikket ud. Specielt fordi det er så lille et sted, hvor man omgås de samme mennesker og samme problemer dag ud og dag ind.

En norsk fortøjning og en løs forbindelse

Så blev det torsdag og weekenden er nu blot én arbejdsdag væk, og med weekenden kommer årets første og måske sidste hyttetur. Vi snakker tøsetur til Laksebunden - en fjord bagved Grønnedal -dejligt sted.

Turen startede så småt i dag, da vi fik sejlet lidt grej over til hytten. Vi snakker brænde, minigril og vin - vigtigt grej når vi snakker overlevelse i den grønlandske fauna.
Turen derud gik fint til trods for lidt bevægelse i søen. Jan og Kim lærte mig lige en fiks lille fortøjning, hvorved man kan hive båden ind og ud, så den ikke ligger og kurer op ad klipperne - en såkaldt norsk fortøjning. Så kan man skrive det på CV'et! Vi var som nævnt sejlet til hytten for at aflevere grej, men der ligger nu også en anden tanke bag. I tirsdags holdte vi et såkaldt pre-camping (et møde, hvorpå man planlægger turen og uddelligere arbejdsopgaver), her blev aftalt at hver person skulle stå for en overraskelse. Bum bum, jeg kan derfor endnu ikke afslører hvad, jeg skulle ved hytten her torsdag, men jeg lover at lægge billeder op. Det er stort!!!!
Hvorom alting er.. Efter at have afleveret grej etc. og Kim havde forsøgt sig med lidt fiskeri, gik turen hjemad mod Grønnedal igen, men ak. Kvinder og svin bør ikke forefindes ombord på Forsvarets fartøjer - halvvejs hjemme stoppede motoren pludselig og begyndte i stedet at alarmere om fejl, som vi ikke helt kunne gennemskue, hvad var. Og efter flere forsøg så det ud til vi måtte ro hjem - SUPER. Heldigvis fik de to gamle gang i motoren igen, den lød ikke glad for livet, og det gik heller ikke særlig stærkt, men den fik os hjem i god behold og uden at vi måtte fatte årerne.

Den rigtige hytteture er dog først planlagt til at begynde i morgen, fredag kl. 16.00, hvor vi mødes på havnen med diverse grej. Dette bliver så sejlet derud, mens nogle af os vandre derud - det tager en times tid og hvis vejret er dejligt.. Ja, så er det jo bare lækkert.
Søndag formiddag hentes vi af nogle af drengene fra Dalen, jeg har overvejet at gå hjem, men lad os nu se. Det vigtige er bare, at jeg er hjemme og klar kl. 17.45 da kampen mellem Danmark og Tyskland spilles + der serveres ½ ørn med sveller på Nokken - til jer der ikke er inde i sproget, så er det ½ grilkylling med fritter.

Så er der gjort klar til en norsk fortøjning.

Vores skipper, Jan tømrer, forsøger at finde et sted at lægge til.

Den fine røde hytte, som snart indtages af 5 tøser på tur.

Stemningsbillede. Læg mærke tiltoppen af motoren mangler.
Det skyldes en lille fejl, som nær havde gjort, vi måtte ro hjem!

Et udsnit af vores lysthavn - så at sige.

Just another tuesday..

Livet i Grønnedal ligger så markant langt fra alting, man kender. Ikke kun hvad angår dagens gang, men ligeledes omgivelserne man bevæger sig rundt i.

Min tirsdag startede som alle andre arbejdssdage; vækkeuret ringeded 6.30 og efter at have spist morgenmad, indtaget dagens første koffein og gjort mig færdig nærmede kl. sig 8.00 og derved mødetid.

Vejret var, som de sidste par dage, helt fantastisk. Dog med en anelse vind fra nordlig retning, men ellers blå himmel og højt solskin.

Hen ad formiddagen rendte jeg rundt ovre i gymnastiksalen og syntes der så lækkert ud bag ved bygningen (sol og ingen vind), så der kunne jeg da lige holde min 10-pause. Det blev så i selskab med en moskusokse, der stod lige knap 5 meter fra mig, men som ikke ænsede mig, da den havde for travlt med at græsse. Det er dog efterhånden hverdag for os, at de kommer så tæt på. Vi har en 3-4 stykker som render rundt ved og i byen - fuldstændig ligeglade med byens andre beboere. Hvorom alting er. Efter arbejde stod den på dagens træning - crosstraining og tabata, som er en fantastisk og effektiv træningsform. Den kan kun anbefales.

Om aftenen var vejret stadig helt fantastisk, så det blev til en dejlig aftentur ud i den grønlandske natur, kun fordi jeg kan. Efterfulgt af en kop kaffe og et stykke hjemmelavet roulade hos Jesper og Ulrik. 

The end på endnu en dag i den grønnedalske verden. Xx

Kan du finde moskusoksen?

En dejlig sommeraften.

Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere..

Moskusokse spor.

Hjemvendt til det høje nord

Hvem skulle have vidst, at man blot skulle tage til Grønland for at få sommer? I sure didn't..

Min hjemrejse til Grønnedal - min sidste for at være ærlig - begyndte med en lang togrejse fra København til Ålborg søndag eftermiddag (3. juni). Og lidt var man vel stadig plaget af gårsdagens mange øl. Anyway, efter overnatning i Ålborg på Hotel Prinse (kan btw godt anbefales - hyggeligt lille sted) gik turen mod lufthavnen og den vante rutine her. Som rutineret passager med milflighten til Grønland, så har man lært at væbne som mig tålmodighed. Man ved aldrig, hvad der sker, eller hvor man lander. Til alles held var vejret fantastisk hele vejen og jeg må da indrømme, at jeg blev en smule overrumplet, da jeg steg ud af flyveren i Narsarsuaq: blå himmel, højt solskin, 25 grader og masser af myg. Det var næsten som at komme syd på! We love it.
Ventetiden i Narsarsuaq plejer at være det værste ved turen, men denne gang gik det heldigvis forholdsvis hurtigt, idet jeg var blevet sat som pakker. Dvs. jeg skulle hjælpe med bagage og pakning af friskvarer fra flyet til kølekasser og videre ind i containerne. Helikopterturen til Grønnedal var helt fantastisk - blandt andet grundet det dejlige vejr.

Det underlige ved at være tilbage i dalen denne gang er, at jeg kun har en måned tilbage heroppe. Ja, nu er der jo så knap 3 uger tilbage. Men selvom jeg glæder mig umådeligt til at komme hjem til Kbh og alle de fantastisker mennesker, jeg nu har været adskilt fra et års tid, så bliver det helt forfærdeligt at skulle forlade mit liv heroppe. Jeg efterlader en del af mig selv heroppe..
Til gengæld tager jeg en masse erfaring, oplevelser, nye venskaber og minder med mig hjem - ting som ikke kan købes for penge. Grønnedal hra været en del af mit liv i mere end 4 år, selvom det snarere føles som en hel menneskealder, og det vil altid have en plads i mit hjerte. Dog er jeg rede til at tage afsked og komme videre i mit liv. Min barndom og teenage år er nu overstået og livet som voksen og ansvarsfuld banker på - det er i hvert fald, hvad de siger.

Men med 3 uger tilbage og en helvedes masse planer - men vil jo gerne lige nå det hele - så er det måske begrænset, hvor meget jeg når at blogge. Men jeg lover at tage en masse billeder og opdatere ind imellem!

Xx