onsdag den 20. juni 2012

Cupcakes og fjeldspring

Jeg har for noget tid siden lovet min lillesøster, Clara, som snart fylder 5 år, at vi skulle lave en tøsedag, og hvor hun kunne sove hos mig - det, synes hun, er ret stort! Derfor tog jeg fri kl. 12 i dag og hentede hende tidligt fra børnehave. Det passede mig også fint at få tidligt fri i dag, da min arbejdsdag igår tirsdag var på knap 13 timer, så jeg har været lidt træt i hovedet i dag.
Efter at have hentet min søster og hentet lidt grej og film hjemme ved hende, tog vi op til Banjen Syd (mit hjem, ca. 5 minutters gang fra de gamle) for at bage cupcakes - kan du stave til mørk OG hvid chokolade? I sure can! Vores frosting gik så lidt i vasken, så vi lavede en tyk jordbærglasur til dem. De blev dog rigtig lækre og sådan lidt 'mushi' at tygge i - på ingen måde tørre. Efter den store bagning og vi havde handlet lidt i Kostudsalget, gik i gang med at smøre madpakker bestående af rugbrødssandwich, små pizzasandwich, æbler og gulerødder. Og så gik turen ellers ud i det fri for at nyde aftensmaden. Vi besluttede at gå mod Bratten, som er et fjeld bag ved byen i ca. 1000 fods højde. Det er lidt en udfordring for en pige på 4 år med noget kortere ben end jeg, men hun klarede det sgu fint. Så aftensmaden blev nydt med udsigt over byen, fjorden og naturen omkring os - det var fantastisk! Og at der ikke var en sky på himlen og temperaturen lå på lige omkring 25 grader, gør jo kun det hele bedre. Dog efter at have spist og vandret lidt rundt deroppe, besluttede vi os for at gå hjemad for at hygge lidt. Den lille var efterhånden lidt træt i benene. Så resten af aftenen blev brugt i selskab med Pixar-film og en god portion frugtsalat.

I morgen er Grønlands nationaldag og derved en fridag, så turen går endnu en gang til Arsuk, hvor drengene her fra Grønnedal skal spille mod Arsuks lokale fodboldhold - det bliver hyggeligt. Og så kan man jo lige smutte i Pisarfiq og handle lidt (det er den grønlandske udgave af Super Brugsen).

- Godnat derude!


 

Så er det vidst tid til et lille hvil.


Lillesøster ringer lige hjem for at fortælle, vi har nået toppen i god behold.

... bare fordi jeg kan.


Det kan vidst ikke komme bag på nogen, Clara og jeg er i familie?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar