Ventetiden i Narsarsuaq plejer at være det værste ved turen, men denne gang gik det heldigvis forholdsvis hurtigt, idet jeg var blevet sat som pakker. Dvs. jeg skulle hjælpe med bagage og pakning af friskvarer fra flyet til kølekasser og videre ind i containerne. Helikopterturen til Grønnedal var helt fantastisk - blandt andet grundet det dejlige vejr.
Det underlige ved at være tilbage i dalen denne gang er, at jeg kun har en måned tilbage heroppe. Ja, nu er der jo så knap 3 uger tilbage. Men selvom jeg glæder mig umådeligt til at komme hjem til Kbh og alle de fantastisker mennesker, jeg nu har været adskilt fra et års tid, så bliver det helt forfærdeligt at skulle forlade mit liv heroppe. Jeg efterlader en del af mig selv heroppe..
Til gengæld tager jeg en masse erfaring, oplevelser, nye venskaber og minder med mig hjem - ting som ikke kan købes for penge. Grønnedal hra været en del af mit liv i mere end 4 år, selvom det snarere føles som en hel menneskealder, og det vil altid have en plads i mit hjerte. Dog er jeg rede til at tage afsked og komme videre i mit liv. Min barndom og teenage år er nu overstået og livet som voksen og ansvarsfuld banker på - det er i hvert fald, hvad de siger.
Men med 3 uger tilbage og en helvedes masse planer - men vil jo gerne lige nå det hele - så er det måske begrænset, hvor meget jeg når at blogge. Men jeg lover at tage en masse billeder og opdatere ind imellem!
Xx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar