mandag den 18. juni 2012

Eftermiddagstur med lillebror

En dejlig eftermiddag i sommerens tegn blev brugt på vandring med lillebror, Victor. Dejligt at mor altid pakker hans taske, så ved man der er lidt lækkert med til turen, denne gang i form af æbler og kanelgifler!
Vores mål på denne tur var Dronning Dagmar (et fjeld bag ved den lokale dump), og da ingen af os havde været der før, var det lidt et sats, hvilken rute op vi skulle gå. Efter at have mødt en moskusokse, som vi pænt gik udenom, fandt vi dog en rute, som så nogenlunde ud og ikke var for stejl.
vejret var som nævnt solrigt og lunt, kun med en svag brise fra nordlig retning, som dog tog til i løbet af eftermiddagen. Turen opad var til at overkomme. Vi tog det stille og roligt, da der ikke var nogen grund til at stresse eller overanstrenge benene. Dejligt at være i selskab med min bror, som er lige så stor filmnørd som jeg - specielt når det kommer til HP-universet. Jeg tror, det ligger til familien.
Vi nåede et godt stykke op ad fjeldet, men da vi nåede repodiet inden hovedet, blev der simpelthen for stejl og udsigten til næsten lodrette klippevægge huede mig ikke. Så efter en velfortjent pause i selskab med æbler, vandmelon og kanelgifler gik turen nedad igen. På turen nedad valgte vi en lidt anden vej, da det er nærmere at gå nedad i krat i stedet for på sten og klipper - så er der ikke noget, der pludselig glider under ens fødder. Ligeledes kunne vi undgå et møde med moskusoksen, vi havde mødt på vores vej opad. Vi var dog ikke helt så heldige - som vi gik hen ad Ivittuutvejen tilbage mod dalen, rejste den sig pludselig op forholdvis tæt på os, derfor ingen billeder. Vi koncentrerede os mere om at gå pænt udenom, så den ikke fik nogen ideer. "Don't you dare move!"


Dronning Dagmar er fjledet bagved dumpen (det lille hus). Navnet skyldes,
at det ligner en dame, Dronning Dagmar, som ligger ned.

Lidt nærmere destinationen.

Vi nåede måske aldrig helt destinationen, men vi var fandeme tæt på!

Grønnedal i baggrunden.



Afslutningsbillede på en dejlig tur. "Smile and wave."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar