torsdag den 29. marts 2012

Krøller eller ej?

Godt nok - jeg er lidt i et dilema og ja, det drejer sig om mit hår. Jeg er naturligt 'fladhåret' (hvis det da er et udtryk?), men som det oftest er med os med glat hår, så elsker jeg krøller og den volumen, de giver. Jeg har skam også haft permanent flere gange, og fantastisk nok så tager mit hår rigtig godt imod krøllerne og holder så godt på dem, at de ikke forsvinder før de klippes af. Bum bum
Men nu står jeg jo så her og skal hjem om en måneds tid, og det første der skal gøres noget ved, når jeg rammer Danmark, er mit hår. Mit dilemma er nu: skal jeg have krøller igen eller holde mig til den lidt kortere og skarpe page?



Krøller eller ej...? 


onsdag den 28. marts 2012

En vegetars redning!

Semi-vegetar lyder i nogles ører måske ubeslutsomt. Flere har da også påpeget, at jeg ikke spiser kød fra drøvtyggere, men vælger at spise fjerkræ og fisk - hvordan kan man så kalde sig vegetar?
Det gør jeg i realiteten ikke, det er, hvad folk betegner mig til, når jeg fortæller om mit kød-indtag så at sige. Grunden til mit fravalg skyldes som sådan heller ikke etiske årsager, jeg er imod vores behandling af dyr - generelt, ikke kun på dette punkt - men årsagen bag mit valg skyldes smag. Jeg bryder mig simpelthen ikke særlig meget om kød..

Efter at være flyttet til Grønland er mulighederne for frisk frugt og grønt, samt mejeriprodukter ændret gevaldigt. Vi får friske forsyningerne én gang om måneden, når vores månedlige flyver - milflighten - flyver personel mellem Danmark og Grønland. Dvs. vi får frisk grønt, frugt og diverse mejeriprosukter én enkelt gang om måneden, hvilket er noget man bestemt skal vænne sig til. Grundet det ustadige vejr heroppe hænder det også, at varerne engang imellem strander og i sjældne tilfælde aldrig når frem.. Sådan en hændelse havde vi ved sidste milflight den 27. februar - vores friskvarer nåede aldrig frem.

I dag er dog miraklernes dag, eller i hvert nogle af miraklerne. Nye forsyninger fra Danmark nåede frem til dalen, og køleskabet blev igen fyldt. Uhm..

Kedeligt og tomt køleskab. Der er vel ikke noget at
sige til, at slikskålen var mere interessant?
Så er køleskabet endnu engang fyldt op med
friske og lækre fristelser.
Inden de såkaldte friskvarer blev pakket ud.

tirsdag den 27. marts 2012

Diamonds are girls best friends

Der er måske noget om ordsproget, i hvert fald elsker jeg glimmer og pallietter. Og det skal helst være all over - neglelak, makeup, sko, tøj, accessories, you name it.
Størstedelen af mine palietjakker, -tasker og -kjoler, glimmer neglelakker, funky smykker etc. står til opbevaring hjemme i Danmark. Dette udvalg er, hvad der var plads til i kufferten, da jeg rejste mod Grønland. Men så er det jo godt man skal hjem på ferie 30. april - som i lige om lidt. Xx

Stilletter fra Taxi, butterfly købt second hand i Berlin, solbriller fra H&M, neglelak fra
hhv. OPI, China Glaze og Gosh.



mandag den 26. marts 2012

Med udstyret i orden...

Som jeg skrev i indlægget Når vinter bliver til forår, har vi i denne weekend brugt det meste af tiden indendørs grundet kraftig, men lun vind. Dette har medført at vores hvide landskab er knap så hvidt længere og fjeldsider, asfalt, fliser og glemte ting og sager dukker op rundt omkring efter at have været gemt væk under sneens skjul. Vinteren har dog ikke helt sluppet sit greb i os, og natten bragte da også frost. Vi vågnede derfor op til et noget 'isbelagt' landskab - men så er det jo godt man har styr på udstyret. De såkaldte sydostjern!

Stilhed efter stormen. Jeg ved det er bjergtagende, men læg mærke til vejen - det er ren is.
Og vi snakker 20-30 cm.
Sydostjern er uundværlige i denne årstid og mere effektive end salt/grus på vejene.

Når vinter bliver til forår

Overgangen fra vinter til forår er ofte en smuk og næsten livsbekræftende proces. Det hvide tæppe af sne, som så længe har dækket landskabet, forsvinder langsomt i den glimtende sol. Små grønne spirrer dukker frem over det hele og hele luften summer af en bestemt stemning. Der er dog en fejl ved denne idyliske beskrivelse, sneen...
Der er siden november faldet flere meter sne, og når foråret nærmer sig og vejret bliver mildere, begynder al denne sne at smelte. Ét af problemerne er, at al smeltevandet ikke bare forsvinder, men løber ned ad, og med 3-4 m sne er det altså en hel del vand vi taler om. Af den grund brugte drengene heroppe torsdag/fredag på at grave render og rydde sne, så vejene ikke blev for oversvømmede. 


Udsigt over Arsukfjorden.
Vejen ud mod dumpen, den lokale losseplads.

Disse to billeder er fra onsdag den 21. marts 2012, tiden op til at vejret tog sin drejning. Vejrudsigten havde i nogle dage lovet sydost i weekenden, hvilket flere af os så frem til. Sydost er en lun vind fra sydøstlig retning, og hvis den rammer rigtigt og udvikler sig til en mindre orkan-lignende storm. Kan temperaturen stige rimelig kraftigt på kort tid. Vejrudsigten torsdag aften lød på minus 25 grader, men allerede fredag aften nåede temperaturen 0-5 plus grader.
Udsigten til kratig storm og plus grader fik drengene til at gå i beredskab heroppe, og allerede torsdag begyndte de at grave render og rydde sne for at smeltevandet løb den rigtige vej og ikke endte i nogens kælder - eller vores butik for den sags skyld. Er du rigtig klog!?

Søndag formiddag - efter stormen.

Nord banjens øst vendte gavl. Skodderne lukkes, når vi går i stormvarsel - altså ved kraftigt stormvejr.

De sidste to billeder er taget søndag formiddag, hvor temperaturen endnu lå mellem 5-10 plus grader. Dog havde vinden løjet af og en stor del af vinterens hvide tæppe var forsvundet. Man blev helt i forårshumør af at gå rundt udenfor uden Canada Goose-udstyret. Ligeledes er det seriøse forårstegn, når asfalten kommer til syne rundt omkring og pletter af græs og lyng bryder snelandskabet.

Nu går jeg så blot at venter på endnu en sydost for at resterne af sneen smelter, og foråret for alvor kan komme til sin ret.

søndag den 25. marts 2012

The One Gentleman? I sure think so.

Vi kan idag takke oldtidens romere og arabere for opfindelsen af parfumen, som kan spores mere end 4000 år tilbage. Ordet parfume stammer fra det latinske ord per fumum, som betyder vha. røg. Udtrykket hentyder til omdannelsen af en flydende væske til et luftbåren stof via forstøvning - you probably didn´t know that!

Parfumeindustrien er i dag gigantisk og udvalget indeholder dufte til enhver smag, dog har vi vel alle vores favoritter. Personligt har jeg i længere tid været tilhænger af Clavin Kleins 'One Summer,' som er dejlig frisk i duften. Ligeledes leder den tankerne hen på sommer, hvilket kun har været en fordel i denne mørke vintertid, som heldigvis er ved at nå sin ende. Dog er jeg blevet tilhænger af en anden duft, som tilhører en helt anden kategori: The One Gentleman fra Dolce & Gabana
Duften blev lanceret i efteråret 2010, og er derfor ikke længere en ny duft lancering. Never the less, gør det den ikke mindre fantastisk. Duften er sødlig med orientialske undertoner. Topnoterne er peber og grapefrugt. Derudover kan man finde udtræk af både lavendel, kardemomme, fennikel, patchouli og vanilje i duften. 

Matthew McConaughey, som ligeledes blev brugt i The One kampagnen, er endnu engang frontmodel for Dolce & Gabanas duft.
Nu er der nok nogen, der vil påpege den lille detalje, at det er en herreduft, hvilket jeg er udmærket klar over. Det har nu ikke stoppet mig før og kommer bestemt heller ikke til at gøre det denne gang. Jeg mener, når man ikke har en kæreste, man sådan tilfældigvis kan forkæle med denne duft, så må man jo selv gå med den. Xx



 

Kan man andet end elske søndag?

Weekendens sidste dag - hviledagen - hvilket er lige mine ord. Efter at have gjort dagens gode gerning, bestående af løb og styrketræning, kan jeg sumpe resten af dagen med god samvittighed. Endda i selskab med en af Storbritanniens store kvindelige forfattere, Jane Austen, i form af den skønne Anne Hathaway i Becoming Jane. Bonus ved filmen er selvfølgelig hendes mandlige modspil, James McAavoy - der er altså noget over de der britiske mænd. I'm just saying!
Og da det nu er søndag, og man har hele dagen fri, så kan man jo lige så godt lave noget lækkert mad sprængfyldt af proteiner og energi.

Måske er det bare mig, men Heinz er en uundværlig madvare i køleskabet.

Og for så lige at gøre dagen det bedre, så er det jo heldigt, at der står 6 forskellige Ben & Jerrys i min fryser - kun til mig. Bum bum

torsdag den 22. marts 2012

Lean Dessert Protein!!!

Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle ske. At lille jeg, som er imod sterioder, Epo og alle andre former for doping og muskelforøgelse, skulle kaste mig ind i den verden. But I gotta face the reality - jeg er blevet afhængig af proteinpulver...

Nu tænker du nok på alle de kvindelige bodybuilders, som har mistet enhver form for kvindelighed ved deres krop, men tænk igen. Jeg bevæger mig rundt i en helt anden boldgade.
Da jeg er semi-vegetar, hvilket i nogles øjne måske lyder  lidtubeslutsomt - det handler om smag - så er det ikke altid lige let at få proteiner nok. Specielt ikke, når man som jeg bor i Grønland midt ude i ingenting, og der leveres friskvarer (alt inden for grønt, frugt og mejeriprodukter) én gang om måneden. Heldigvis er jeg blevet introduceret for et wunder product, som jeg må dele jeg resten af verden: LEAN DESSERT PROTEIN.


Dette proteinpulver er special udviklet af koncernen BSN, som er førende udviklere af kosttilskud, muskelopbyggende produkter, samt leverandører af diverse oplysningerne om kost og træning.
Dét som adskiller Lean Dessert Protein fra andre lignende produkter på markedet er, at den er udviklet med henblik på vægtkontrol og vægttab. Produktet indeholder 6 forskellige proteinkilder af høj værdi, aminosyrer og aktive enzymer, som forbedrer optagelse og effekt. Ligeledes har produktet 7 timers optagelses, hvilket skyldes de forskellige proteinkilder, hvis optagelsestid variere.


Produktet får en forholdsvis tyk konsistens, når den blandes sammen med væske, næsten som en milkshake. Og nendnu en fantastisk fordel ved produktet - det smager af slik! Bum bum, så kan det da kun være godt. Produktet kan fås med 6 forskellige smage: banana cream pudding, chocolate fudge pudding, banana nut bread, chocolate coconut, fresh cinamon roll og whipped vanilla cream.                 Mine favoritter er klart chocolate fudge pudding og whipped vanilla cream. Who would have known, at noget, der smager så lækkert, faktisk er godt for din krop? Anyway, Lean Dessert Protein er efterhånden blevet en fast del af min morgenrutine - når min lyst til havregrød ikke overdøver denne lyst. I hvert fald bruger jeg proteinpulveret sammen med 200 g frossen frugt og 2,5-3 dl vand/mælk og voilá, så har man en lækker smothie proppet med proteiner! Den sidste bonus jeg vil nævne er, at det ikke er særlig dyrt. 150-200 kr. for 630 g, svarende til 20-40 portioner alt efter hvor meget man bruger til hver. Der er flere hjemmesider, som forhandler med det, men det billigste sted jeg endnu er faldet over er: http://www.bodybuilding.com/                                                 

onsdag den 21. marts 2012

Personlighedsforvirring, skizofreni eller er det bare mig?

For at forstå mig og mit liv må jeg nok fortælle om min såkaldte personlighedsforvirring, skizofreni, kald det hvad du vil..


Jeg er opvokset i hjertet af København i det underskønne kvarter, Nyboder. Hvor længer af gule rækkehuse med grønne vinduer og døre står side om side, som en deling retstående soldater. Jeg vover derfor at kalde mig selv københavner, en storby-pige. Jeg elsker livet i storbyen med alle dens muligheder og al dens liv. Jeg interesserer mig meget for mode, kosmetik, sko etc. Alt det som høre sig storby-livet til.


Hvor min såkaldte personlighedsforvirring kommer ind i billedet er, at lige så højt jeg elsker København og livet som ung i det pulserende og urbane miljø, så tilhøre en stor del af mit hjerte Grønland - et geografisk unikt land omtåget af mystik. Et land med en fantastisk fauna og flora.
Jeg er fascineret af naturen, men med mine år blandt fjelde, bugtede fjorde og vilde moskusokser, hvor du er så langt fra civilisationen, du kan komme, er min respekt for naturen og dens krafter ligeledes vokset. Efter at have oplevet himmel og hav stå i ét og høre på naturens vildskab uden for, har jeg lært at der er ting, vi mennesker ikke er og aldrig vil blive herre over.
At bo i Grønland har betydet, at jeg bruger en stor del af min fritid udendørs, vandring, fiskning, jagt, hytteture, sejlture - you name it. Det er et liv, som ligger så fjernt fra mit liv i København, men det er en del af mig, lige så vel som storby-pigen er.


Forstår i derfor min personlighedsforvirring? Det er ikke fordi jeg er 'syg' eller på nogen måde psysiks ustabil, det handler blot om, at jeg elsker at være ung og nyde storbyens mange muligheder, samtidigt med jeg elsker en mere outdoorsie livsstil. 

En hyggelig aften i København i selskab med god musik og cosmopolitan's.

Udflugt til den lokale tv-by.


mandag den 19. marts 2012

En redning i en mørk og 'tør' tid

Vinterens mørke tid er efterhånden ovre, men som følge af jeg bor på Grønland, holder dens vinterklør stadig fast i os. Luften er klar, iskold og ekstrem tør og altså rigtig hård for både hud og hår. Jeg har dog fundet en redning, som udover at styrke, og fugte hud og hår, ligeledes får det til at se sundere ud - en bonus, hvis du spørger mig.

Mandelolie fra Natur Drogeriet, 500 ml. Kan bl.a. købes i Matas for 100 kr. eller på Natur Drogeriets egen hjemmeside for samme pris.
- http://www.natur-drogeriet.dk/frame.cfm/cms/sprog=1/grp=1/menu=1/
Nogle undrer sig måske over, at jeg bruger almindelig mandelolie, som også benyttes i madlavning, og det er der flere forklaringer på. For det første koster denne olie fra Natur Drogeriet, på 500 ml kun 100 kr. Derudover kan jeg godt lide, den er neutral i duften, specielt fordi jeg bruger den inden jeg går i seng, og det er rart, der ikke dufter, som om der er sprunget en bombe af lavendel eller andet blomster-halløj i min seng. Til sidst kan jeg nævne at netop denne olie er meget fed og derfor plejer ekstra godt. Det kan dog også ses som en ulempe, idet den ikke tørrer ind i huden på samme måde, som mange andre kropsolier. Det er også grunden til jeg bruger den om aftenen - så vasker jeg resterne af om morgenen og tager en lækker fugtigsheds lotion på, og så er min hud lykkelig, og vinterkulden kan bare komme an!

søndag den 18. marts 2012

Livet som nordboer

Som indlæggets titel hentyder til er min adresse for tiden 3930 Kangilinnguit, Grønland. Et sted som af mange også er kendt som Grønlands Kommando.Grønland har været en del af mit liv siden 2003, hvor jeg i en alder af 11 år flyttede herop sammen med min familie. Det er et fantastisk sted, som langsomt er kravlet ind under huden på mig, og som har fået en større betydning for mig, end jeg nogensainde havde forestillet mig.

Priviligeret er vidst ikke ordet at bruge, hvis dette er hvad man vågner op til om morgenen.

Hvis jeg skulle sætte ord på min tilknytning til dette sted... Når jeg sidder i flyveren, ca 10 km over jordens overflade og ser på landskabet under mig - bjerge som rækker mod himlen og bryder op gennem indlandsisen som små ensomme skær, de mange fjorde som snor sig mellem fjelende og de mange floder og vandløb, som bruser ned over fjeldsiderne i en rasende fart. Alt sammen dækket af et tykt, hvidt tæppe. Den klare sol glimtrer i de tusinder af iskrystaller i landskabet under os, som blinker tilbage som små stjerner. Når dette eventyrlandskab forsvinder under mig, føles det som om en del af mig også forsvinder - a missing piece of the puzzle.

En hyggelig søndags-udflugt.

En af vinterens fritidsaktiviteter: kælkning.
En hyggelig gåtur gennem den mennesketomme og mystiske mineby, Ivittuut.
En lille teaser til mit nordboer liv - Grønnedal, Kangilinnguit.