mandag den 26. marts 2012

Når vinter bliver til forår

Overgangen fra vinter til forår er ofte en smuk og næsten livsbekræftende proces. Det hvide tæppe af sne, som så længe har dækket landskabet, forsvinder langsomt i den glimtende sol. Små grønne spirrer dukker frem over det hele og hele luften summer af en bestemt stemning. Der er dog en fejl ved denne idyliske beskrivelse, sneen...
Der er siden november faldet flere meter sne, og når foråret nærmer sig og vejret bliver mildere, begynder al denne sne at smelte. Ét af problemerne er, at al smeltevandet ikke bare forsvinder, men løber ned ad, og med 3-4 m sne er det altså en hel del vand vi taler om. Af den grund brugte drengene heroppe torsdag/fredag på at grave render og rydde sne, så vejene ikke blev for oversvømmede. 


Udsigt over Arsukfjorden.
Vejen ud mod dumpen, den lokale losseplads.

Disse to billeder er fra onsdag den 21. marts 2012, tiden op til at vejret tog sin drejning. Vejrudsigten havde i nogle dage lovet sydost i weekenden, hvilket flere af os så frem til. Sydost er en lun vind fra sydøstlig retning, og hvis den rammer rigtigt og udvikler sig til en mindre orkan-lignende storm. Kan temperaturen stige rimelig kraftigt på kort tid. Vejrudsigten torsdag aften lød på minus 25 grader, men allerede fredag aften nåede temperaturen 0-5 plus grader.
Udsigten til kratig storm og plus grader fik drengene til at gå i beredskab heroppe, og allerede torsdag begyndte de at grave render og rydde sne for at smeltevandet løb den rigtige vej og ikke endte i nogens kælder - eller vores butik for den sags skyld. Er du rigtig klog!?

Søndag formiddag - efter stormen.

Nord banjens øst vendte gavl. Skodderne lukkes, når vi går i stormvarsel - altså ved kraftigt stormvejr.

De sidste to billeder er taget søndag formiddag, hvor temperaturen endnu lå mellem 5-10 plus grader. Dog havde vinden løjet af og en stor del af vinterens hvide tæppe var forsvundet. Man blev helt i forårshumør af at gå rundt udenfor uden Canada Goose-udstyret. Ligeledes er det seriøse forårstegn, når asfalten kommer til syne rundt omkring og pletter af græs og lyng bryder snelandskabet.

Nu går jeg så blot at venter på endnu en sydost for at resterne af sneen smelter, og foråret for alvor kan komme til sin ret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar