mandag den 19. marts 2012

En redning i en mørk og 'tør' tid

Vinterens mørke tid er efterhånden ovre, men som følge af jeg bor på Grønland, holder dens vinterklør stadig fast i os. Luften er klar, iskold og ekstrem tør og altså rigtig hård for både hud og hår. Jeg har dog fundet en redning, som udover at styrke, og fugte hud og hår, ligeledes får det til at se sundere ud - en bonus, hvis du spørger mig.

Mandelolie fra Natur Drogeriet, 500 ml. Kan bl.a. købes i Matas for 100 kr. eller på Natur Drogeriets egen hjemmeside for samme pris.
- http://www.natur-drogeriet.dk/frame.cfm/cms/sprog=1/grp=1/menu=1/
Nogle undrer sig måske over, at jeg bruger almindelig mandelolie, som også benyttes i madlavning, og det er der flere forklaringer på. For det første koster denne olie fra Natur Drogeriet, på 500 ml kun 100 kr. Derudover kan jeg godt lide, den er neutral i duften, specielt fordi jeg bruger den inden jeg går i seng, og det er rart, der ikke dufter, som om der er sprunget en bombe af lavendel eller andet blomster-halløj i min seng. Til sidst kan jeg nævne at netop denne olie er meget fed og derfor plejer ekstra godt. Det kan dog også ses som en ulempe, idet den ikke tørrer ind i huden på samme måde, som mange andre kropsolier. Det er også grunden til jeg bruger den om aftenen - så vasker jeg resterne af om morgenen og tager en lækker fugtigsheds lotion på, og så er min hud lykkelig, og vinterkulden kan bare komme an!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar