søndag den 18. marts 2012

Livet som nordboer

Som indlæggets titel hentyder til er min adresse for tiden 3930 Kangilinnguit, Grønland. Et sted som af mange også er kendt som Grønlands Kommando.Grønland har været en del af mit liv siden 2003, hvor jeg i en alder af 11 år flyttede herop sammen med min familie. Det er et fantastisk sted, som langsomt er kravlet ind under huden på mig, og som har fået en større betydning for mig, end jeg nogensainde havde forestillet mig.

Priviligeret er vidst ikke ordet at bruge, hvis dette er hvad man vågner op til om morgenen.

Hvis jeg skulle sætte ord på min tilknytning til dette sted... Når jeg sidder i flyveren, ca 10 km over jordens overflade og ser på landskabet under mig - bjerge som rækker mod himlen og bryder op gennem indlandsisen som små ensomme skær, de mange fjorde som snor sig mellem fjelende og de mange floder og vandløb, som bruser ned over fjeldsiderne i en rasende fart. Alt sammen dækket af et tykt, hvidt tæppe. Den klare sol glimtrer i de tusinder af iskrystaller i landskabet under os, som blinker tilbage som små stjerner. Når dette eventyrlandskab forsvinder under mig, føles det som om en del af mig også forsvinder - a missing piece of the puzzle.

En hyggelig søndags-udflugt.

En af vinterens fritidsaktiviteter: kælkning.
En hyggelig gåtur gennem den mennesketomme og mystiske mineby, Ivittuut.
En lille teaser til mit nordboer liv - Grønnedal, Kangilinnguit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar