En tømmermandsdag med god samvittighed

Vi har vel alle haft en dagen-derpå, hvor man bare ønsker at kunne begrave sit hoved og grave det op, når hovedpinen engang er forsvundet? Og vi lover os selv - aldrig mere - eller lige indtil næste gang. I sure think so. I mit tilfælde taler vi om årets påskefrokost. Med sild, rejer, æg etc. og kan vi komme uden om snapsen..
Dagen derpå bød dog på det skønneste forårsvejr, og hvad er bedre end at få en masse sol og frisk luft i hovedet? Så der blev smurt madpakker og pakket en rygsæk, og så gik turen ellers derudad - eller det er var vel snarere op ad.

Efter det første stykke.

Frey, Ulriks hund, en plet i det snedækkede landskab.

Det er så her vores drikkevand, som kommer ud af hanerne, bl.a. løber forbi. Fedt!

Den længe eftersøgte Grønnedalshytte - tæk at sådan en kan blive væk?!

Og ja, hytten er ganske rigtig boltret fast vel og mærke.

Der er længere ned til dalen - og op for den sags skyld - end det umiddelbart ser ud til.

Turens sidste stop - den lokale vandforsyning.

Og så bare lige for at være rigtig irriterende.. Selvom jeg kun kan kalde mig teenager lige knap 2 måneder endnu, så thank God for at jeg ikke lider af tømmermænd. Jeg bliver bare så træt og til tider lidt gnaven.